Sådan Vælger du Det Helt Rigtige Arbejdstøj

Uanset hvilket job man har, så er der med garanti nogle former for påklædning, der egner sig bedre end andre. Det er altså vigtigt, at man tænker sig godt om, når det kommer til valg af arbejdstøj. Hvis vi ikke bruger tid og kræfter på at vælge det helt rigtige arbejdstøj, så er der nemlig god sandsynlighed for, at vi ender ud med noget, der er mindre end ideelt. Det kan gå ud over vores produktivitet, gøre arbejdet mindre behageligt, eller måske direkte være farligt.

Hvis du eksempelvis arbejder rigtigt meget udendørs, så vil du typisk komme i kontakt med en masse skidt og snavs. Det er ikke nødvendigvis et problem i sig selv: de fleste af os er ikke bange for, at få lidt skidt under neglene. Hvis vi er klædt rigtigt uheldigt på, så kan det beskidte miljø dog godt gå hen og blive rigtigt frustrerende. Hvis du eksempelvis har en fleece-trøje på et sted, hvor der er rigtigt meget støv, så vil støvet hurtigt sætte sig godt fast i fleece-trøjen. Fleece er nemlig et materiale, der meget let danner statisk elektricitet. Dette spændingsfelt tiltrækker og fastholder så partikler i luften. Da fleece samtidig er et materiale, der har mange ?hvirvler?, så kan skidtet også sætte sig virkeligt godt fast. Det betyder at din fleece-trøje meget hurtigt vil blive meget beskidt, og at den ikke er let at vaske. Her er det altså helt tydeligt, at ens valg af arbejdstøj er vigtigt. Tænker man sig ikke om, så kan man let komme til at tage fleece-tøj på, og så døjer man pludseligt med at kunne vaske sit tøj. Tænker man sig derimod godt og grundigt om, så kan man undgå den slags problemer. Man kan så hurtigt tænke sig frem til, at et par overalls eller en kedeldragt ville være langt mere praktisk. Ved at hoppe i et par overalls kan man nemlig beskytte det almindelige tøj, man har indenunder. På den måde gør man det let at skifte frem og tilbage imellem arbejdstøjet og ens private tøj. Samtidig er overalls og kedeldragter designet til at blive brugt steder, hvor der er meget skidt. Det betyder at de er modstandsdygtige overfor snavs, og samtidig er rigtigt lette at vaske.

Tricket til at vælge det helt rigtige arbejdstøj er, at sætte dig ned med papir og blyant. Beskriv nu dit arbejdsmiljø helt ned i den mindste detalje. Forestil dig, at du skriver en novelle om dit arbejde. Hvordan starter din dag? Hvad kommer du ud for, og hvad udsættes dit tøj for? Ved at beskrive disse ting ned i mindste detalje, får du det fulde overblik. Nu kan du så nøje overveje, hvad for noget arbejdstøj der bedst vil egne sig til de udfordringer, du møder i forbindelse med dit job.