Vin er utroligt populært i Danmark. Hvert eneste år bliver der slået salgsrekorder, og det ser ikke ud til, at det kommer til at ændre sig lige foreløbigt. Det er også interessant at se, at alkoholforbruget i Danmark ikke er stigende på samme måde. Folk udskifter altså i stigende grad øl, og andre alkoholiske drikke, med vin. Der er mange gode bud på, hvor den udvikling kommer fra. For det første, så er det blevet betydeligt nemmere, at få fat i god vin i Danmark. Jo mere efterspørgslen er vokset, jo flere importører af gode vine er der kommet til. Priserne er også faldet, hvilket gør at flere har plads i budgettet til, at nyde en god flaske vin.
Det kan dog godt hurtigt blive dyrt, at drikke vin hver eneste aften. Selv med de dalende priser, er det ikke helt nemt, at finde plads i budgettet til de gode vine. Det er selvfølgeligt muligt at finde billig vin til 20 kr., og det har nogen gange sin plads. Det er dog ikke noget man har lyst til at drikke hver aften. En god flaske vin er ikke bare en form for alkohol. Det er derimod en oplevelse. God vin driller dine smagsløg, og sender dig ud på en rejse i sindet. Hver drue har sin egen historie, og hvis man virkeligt fokuserer på smagen og duften, så får man den fortalt. Der er langt billigere måder, at blive beruset på, så alkohol-indholdet kan ikke være forklaringen på vinens voksende popularitet. Det må derimod handle om, at flere og flere har fået næserne op for, hvad vin virkeligt har at byde på. Udfordringen er selvfølgeligt, at det kun er god vin, af den bedste kvalitet, der virkeligt kan sætte sanserne i spil på den måde.
Der er heldigvis et trick der gør, at du kan købe kvalitetsvin til billige penge. Der er store lagre af vin rundt omkring i hele verden, og de støder konstant på problemer med lagerplads. Når det sker, så sættes disse vine til salg, til yderst fordelagtige priser. Ved at indkøbe restlagre af god vin, kan du altså spare rigtigt mange penge. Der er selvfølgeligt tale om en hel del flasker, så det kan godt betale sig, at gå nogle stykker sammen. Hvis du har en vinkælder, så kan du hurtigt få den fyldt op med Cotes du Rhone og andre lækre sager på denne måde.
Har du ikke selv mulighed for at indkøbe restlagre, så find en butik der gør det. Særligt de vinhandlere, der holder til på internettet, har det med at indkøbe restlagre af kvalitetsvin. De har nemlig rigeligt med lagerplads, og konkurrerer i høj grad på prisen. Ved at købe din vin på internettet kan du altså ofte spare rigtigt mange penge, og samtidig finde frem til virkeligt spændende vin.