Man Bliver Aldrig for Gammel til at Spille

Går du nogensinde rundt og føler, at du bare ?lader som om? at du er voksen? At du ikke rigtigt passer ind blandt alle de andre ?rigtige? voksne, og du ligesom bare forsøger at passe ind, men inderst inde føler at du bare er et barn fanget i en voksen persons krop? Det er meget almindeligt at have det sådan. Vores billede af, hvad en ?rigtig voksen? er, er noget vi har med os fra barndommen af. Her så vi op til de voksne mennesker i vores liv, og specielt vores forældre. De virkede som de her halv-guder, der havde fuldt ud styr på deres liv, og vidste nøjagtigt hvad de havde gang i.

Men hvis du tager en snak med dine forældre, eller bare andre voksne mennesker i dit liv, så vil du hurtigt finde ud af, at du ikke er alene om ikke at leve op til denne definition af ?rigtig voksen?. Det er en illusion der udelukkende findes i barnets hoved. Som barn kan man ikke sætte sig ind i hvordan det er at være voksen: så vi opbygger historier baseret på det vi kan se. Men som barn har man jo en begrænset mængde erfaringer at basere disse historier på. Man hører ikke om forældrene usikkerhed, deres vilde gæt og alt det held, de er rendt ind i. Vi ser bare den rolige facade de stiller på overfor os, så vi selv kan være trygge, velvidende at vores forældre passer godt på os.

Når man indser, at der ikke er nogen som helst derude, der er ?rigtigt voksne?, så er det faktisk utroligt befriende. Du behøver ikke længere at klamre så hårdt til den maske du stiller op overfor omverdenen, når du opdager, at alle andre også bare bærer rundt på en maske. Det øjeblik du beslutter dig for at være modig nok, til at lade dit sande jeg skinne igennem, vil du tværtimod give andre den samme mulighed for at slappe af og være sig selv.

En af de bedste måder at gøre det på, er ved at invitere venner og bekendte over til en spilaften. Man bliver nemlig aldrig for gammel til at spille! Vi går bare og bilder os selv ind, at det ikke er noget voksne bruger deres tid på. Men hvorfor ikke? Hele charmen ved at være voksen er, at man kan gøre det man har lyst til!

Så invitér vennerne over til en intens omgang fifa 21 på din Xbox, eller snup en god kop kaffe mens I hjælper hinanden med at lægge et kompliceret puslespil. Der findes ufatteligt mange forskellige spil derude, så du kan helt sikkert finde noget, der vil være god underholdning for dig og dine venner.