Jeg er i den heldige situation, at jeg har en rigtigt god vennegruppe, hvor vi kan være åbne med hinanden omkring alt. Der er mange mænd der ikke er i en situation, hvor de har nogen tæt på sig, som de føler sig komfortable med at dele deres inderste tanker og bekymringer. Vi lever i et samfund, hvor billede af det maskuline er en person, der enten ikke har følelser, eller i hvert fald holder dem for sig selv. Det er ikke alene sørgeligt, men også ? er jeg sikker på ? utroligt usundt. Det er menneskeligt at have følelser, og vores følelsesliv er en stor del af vores eksistens. Hvorfor skulle vi frarøve os selv en del af det, der gør os til mennesker og sætter farve på livet? Og måske endnu vigtigere: hvorfor skader vi os selv i forsøget på at gøre livet farveløst? For faktum er at vi ikke kan løbe fra vores følelser. De er en del af os, og jo mere vi ignorerer dem, jo højere råber de.
En af de ting, jeg længe havde gået og haft det dårligt med var, at jeg ikke var sikker på min familie vidste hvor højt jeg elsker dem. Når man har brugt så mange år af sit voksenliv på at skjule sine følelser og prøve at leve op til billede af maskulinitet som en følelseskold robot, så er det svært samtidig at kommunikere til ens familie, hvor meget de betyder for én. For det jeg føler for dem er rent og skær kærlighed. Det er en følelse, og jeg har svært ved at udtrykke den.
Det tog mig lang tid bare at sige ordene ?jeg elsker dig? til min kone, og ?jeg elsker jer? til mine børn. Ikke fordi jeg ikke mener de ord: men lige præcis fordi jeg mener dem. Fordi de ord er en erkendelse af, at jeg føler ting, også selvom jeg er en mand.
Men selv efter at have sagt ordene følte jeg ikke det var nok. Hvordan viser jeg, at jeg elsker dem? Jeg spurgte mine gode venner til råds, og vi havde en lang snak omkring det. Vi blev enige om, at det er de små ting her i livet, der virkeligt tæller. Det er en lille gestus hist og her, der lader vores familie vide, at vi bekymrer os om det.
Så jeg begyndte at overraske min kone med blomster. Jeg fik bestilt stenslag reparation på vores bil. Jeg lagde små noter i mine børns madkasser. Hver gang jeg så en mulighed for, at sende lidt kærlighed min families vej, gjorde jeg det. Kærlighed er ikke noget man viser ved at købe noget stort og flot en gang om året, men derimod noget man udtrykker igennem de små ting i hverdagen.
